Landshold uden land
En varm junieftermiddag for femten år siden fandt en af fodboldhistoriens mest bemærkelsesværdige kampe sted: Grønland mod Tibet. I Vanløse Idrætspark. Og jeg var der. Jeg husker den gamle tribunes solblegede sæder, de grønlandske og tibetanske flag under reklamerne for Kailow Tryk og Vanløse Busser, lugten af joints. Og de mere end 5000 tilskuere. Der havde næppe været så mange gennem tælleapparaterne på Klitmøllervej siden 70'erne, hvor Vanløse IF vandt pokalfinalen, spillede europæisk mod Benfica og hvor stjernerne hed Jacob Rossander og Bjarne Pettersson. Men resultatet var ligegyldigt, begge hold havde egentlig vundet inden kampen blev fløjtet i gang. For et landshold uden land, var det en sejr overhovedet at spille.
Manden bag kampen var danske Michael Nybrandt. En kaospilot, der efter en cykeltur i Himalaya, fik ideen til at skabe Tibets første fodboldlandshold. Sammen med ledende figurer i det eksiltibetanske miljø i indiske Dharamsala gik Michael Nybrandt i gang med at samle spillere og lede efter en modstander. Men drømmen om ”det forbudte landshold” blev udfordret af en lang række prøvelser undervejs: visumproblemer for spillerne, det internati
