Kaninen der knuste kernefamilien
Louise er en kanin i starten af fyrrerne, der lever op til alle formelle (læs heteronormative) krav om lykke – nemlig parforhold, unger og et hus i forstæderne. Men hun er ikke rigtig glad. Hun synes, familielivet er trivielt, hun har mistet lysten til sin mand, og parterapien er en joke, og endda en bekostelig en af slagsen. Samtidig er hendes mor ved at blive dement, og Louise, der er indbegrebet af den gode selvopofrende datter, tager slæbet med at finde et alderdomshjem til sine forældre, mens hendes boheme-lillebror kører friløb. En »midtlivskrise« kalder hun hele miseren i den dagbog, der er Louises sandhedsvidne gennem hele historien. Men læseren ved bedre. For Louise er i virkeligheden en lesbisk kanin, der siden barndommen har lært at skamme sig så meget over retningen for hendes lidenskaber, at hun har vendt ryggen til det spændende morads af passioner, drømme og forelskelser i vente, og i stedet har valgt den slagne vej, så også hun kunne gøre sig fortjent til at få sit bryllupsbillede op at hænge på mormorens væg.
Tænk at gå glip af at opleve ægte kærlighed de bedste år af sit voksne liv, fordi skam og angst for konsekvenserne over
