Det første døgn
Vi skal mødes på Nationalmuseet, men Jacob Skyggebjerg er forsinket. Han har siddet oppe hele natten og skrevet på sin nye roman. Krøllet og iført en stor, poset vinterjakke. Vi er på vej ind i museets børneudstilling, da en kustode gør os opmærksom på, at man ikke må medbringe kaffe, og at de i øvrigt er ved at lukke. I stedet sætter vi os på nogle stole ude foran udstillingen.
Da Skyggebjerg og jeg først aftalte at lave interviewet, blev vi enige om at lade det foregå steder, som betyder noget for os hver især. Jeg bad ham om at mødes i Nationalmuseets børneudstilling, fordi at udstillingen viser, hvordan folk bor forskellige steder i verden. Mange forskellige slags hjem. Og netop hjem, og beskrivelsen af hjem, er noget der fylder meget i Vor tids helt.
»Mit hjem er altid som en campingplads. Nomadetilværelsen. Ligesom det der telt inde i udstillingen. Det er ikke bevidst, det sker, men så er der altid en sindssyg udlejer eller lignende. Det der med at have et hjem, det får jeg aldrig rigtig prøvet. Jeg er egentlig glad for der, hvor jeg bor lige nu, men på det sidste er der også begyndt at være ballade med viceværten.«
-Så nu skal du snart videre?
