Hvem skal lave penge i Schweiz?
Det kom som lidt af en overraskelse, da jeg for lidt over en måned siden modtog nyheden om, at den schweiziske organisation MoMo (Monetaire Moderniserung) havde indsamlet 111.819 underskrifter for en folkeafstemning om at fratage de private banker deres mest hellige privilegium: retten til at skabe penge og kontrollere samfundets pengemængde. Nyheden kom ikke mindst som en overraskelse fordi, man så ofte hører om Schweiz’ magtfulde finanssektor, så at Schweiz skulle være et af de lande, hvor en reform af banksektoren ville komme først på tale, var uventet.
Udover at fratage bankernes deres pengeskabelsesprivilegium, foreslår MoMo overgangen til et såkaldt vollgeld pengesystem (på engelsk kaldet Sovereign Money System og på dansk stats- eller folkepengesystem), hvor staten via centralbanken har monopol på skabelsen af digitale kontopenge, ligesom de har monopol på at skabe fysiske penge.
For de fleste er det, at de private banker besidder privilegiet til at skabe nye penge til økonomien, stadig ukendt. Men fra at være et emne, som primært blev diskuteret i halvlukkede fora på internettet, er det langsomt kommet offentligheden for øje. Ikke mindst ef