Har Tyrkiet behov for EU?
ISTANBUL – Det kunne lige så godt være en lun aften i Madrid eller Paris.
På barerne rundt om Tünel-pladsen glider folk ind og ud. Ud fra en døråbning trænger opklippet drum n´bass ud, og ude på gaden vrimler det med unge mennesker klædt i modetøj og den sorgløse nonchalance, der kommer af ikke at skulle spekulere over, hvor pengene til den næste cocktail eller designersko skal komme fra, fyldt med den flydende selvbevidsthed, der betyder, at man ikke føler sig underlegen eller fremmed nogen steder i verden – og slet ikke på egen hjemmebane.
Et par dage tidligere er byens spændende kunstbienale åbnet med udstillinger af høj international standard, om en uge åbner en dokumentarfilmfestival, og som – relativ – ung vesterlænding er det svært ikke at føle sig på hjemmebane på trods af, at Bosperus-strædet et par hundrede meter væk officielt adskiller Europa og Asien.
Siden et besøg for måske 13 år siden er Istanbul ryddet op, gjort pæn og tilføjet en international fernis. En fernis, der måske nok er væsentlig mere markant her i millionbyens fashionable Beyuoglu-kvarter end ude i millionbyens forstæder for ikke at at tale om den berømte landsby på den anatolske høj
