Øst efter vest
Eisenhüttenstadt. På dansk Jernstøberbyen og tidligere Stalinstadt. Chemnitz, tidligere Karl Marx Stadt. By- og stednavnene i det østlige Tyskland lyder som navne fra en anden verden, eller i hvert fart fald som fra en anden tid. På min vej gennem Østtyskland fra Frankfurt(Oder) til Leipzig kørte jeg blandt andet også på Kraftwerk-strasse. Navne der passer godt til de grå og industrielle sider af de østlige egne hos vores store nabo i syd. Men er der også lys at finde i denne del af Tyskland, som mange unge flytter væk fra, hvor mindstelønnen er lavere, produktionen ligeså, livskvaliteten vurderes til at være lavere og der bare helt generelt ikke er lige så mange euro at rutte med som fx i Hamborg i nord og i Bayern i syd? Ikke hvis man leder efter svar på det spørgsmål i den britiske historiker og forfatter James Hawes’ roste monografi om Tyskland, The Shortest Story of Germany. Nej, han slagter nærmest området og ossiernes mentalitet i bogen. Han afslutter den med dette svirp: »Så, nu hvor Tyskland ser frem mod en tid efter Angela Merkel, er historiens lære tydelig. Det vestlige Tyskland bør stoppe med at spilde penge på at tilfredsstille en region, der aldrig vil lad
