»Revolutionen er udsat, vi kommer tilbage til foråret«
I
Den nemmeste måde at komme til Zucotti Park er ved at tage den røde linie til Wall Street stoppet. Jeg tog derned en kold søndag eftermiddag og forventede kun at finde efterladenskaberne fra Occupy Wall Street, for ifølge rygterne var der ikke længere nogen demonstranter tilbage i parken. Af samme grund havde jeg planlagt, at dette skulle være en mindetale til den forladte park. En mindetale er det også blevet, men af andre grunde end de jeg forestillede mig, den dag jeg tog derned. For da jeg trådte op fra subwayen, var der turister foran Museum of American Finance, og i Zucotti Park var der også mennesker -omend ikke mange- men det var selvfølgelig også en kold dag, og jeg holdt godt fast i den varme Starbucks ToGo, mens jeg forsøgte at skjule dets logo.
II
Zucotti Park er en fold imellem en masse fingre i sort stål og glas, som rager op i himmelen. Parken selv består af en granitflade med lysbånd og blomsterbede, og den ligner lidt Holocaust monumentet i Berlin. Men parken blev selvfølgelig også brugt som mindested efter 9/11. Det var dengang stedet stadig hed Liberty Plaza Park – et navn der blev givet til ste