Demokrati for guds skyld
Det forårsagede en vis opsigt, da Mohammed ElBaradei i februar mødtes med lederne af Det Muslimske Broderskab i Cairo. Elbaradei var tidligere en højprofileret leder af FNs energiatom-agentur med det umulige akronym IAEA, måske det mest modernistiske symbol i den muslimske verden. Han repræsenterer den muslimske teknokrat, der ville glide ubesværet ind på en post som professor på de fleste velestimerede vestlige universiteter med sine runde briller og rationelle udstråling. Pludselig stod han der i seng med selve moderbevægelsen til den moderne politiske islamisme, som den vestlige verden har lært at frygte for dens dogmatiske holdninger.
Den tidligere FN-teknokrat er nu arbejdsløs og har valgt at udfordre præsident Hosni Mubaraks lederskab i den arabiske verdens mest folkerige land til valget næste år. Et lederskab, Mubarak med vestlig støtte har siddet solidt på siden 1981 ved hjælp af en række lattervækkende valg. Det var midlertid hverken det faktum, eller at Mubaraks rivaler rutinemæssigt bliver arresteret, at Egypten på 29 år regeres efter et sæt undtagelsesregler, der effektivt sætter de mest basale borgerrettigheder ud af kraft, eller at Mubaraks søn Gamal rit
