»Glem ikke dem, der heller ikke havde noget før krisen«
En grå hund hyler på prærien. Destination: New Mexico, men rejsen er på ingen måde glamourøs. »Jeg vil ikke gøre dig bange, men hvis det var mig, havde jeg taget toget« siger en kvinde, da hun hører, at jeg skal rejse med en af Greyhounds busser. Det gør man bare ikke. Men hvorfor egentlig? Ombord er både stafylokokker og tandløse spøgelser degenereret af alt for meget methamfetamin. Men mest er der bare fattige folk. Sorte folk. Fattige sorte folk. En tur med den grå hund er sådan noget, der rigtig bekræfter en danskers tro på velfærdssamfundet. For hvem har egentligt lyst til at befinde sig midt i en sæson af The Wire? Man kan grine af Honey Boo Boo, en syv-år gammel amerikansk realitystjerne fra Georgia, som sammen med sin mor er blevet kendt i hele USA for deres ihærdige forsøg på at gøre den lille overvægtige pige til skønhedsdronning, men når man sidder i en bus sammen med en femten-år gammel pige, der iført lyserød rygsæk, fleecetæppe og joggingtøj begynder at fortælle én om alle de stoffer hun har prøvet at tage, mister trailer trash romantikken unægtelig lidt af sin charme. Det er insisterende håbløst, men, som min sidemand siger, »i det minds