Staten vs. Baltasar Garzón

Skal man altid overholde loven? Også hvis den strider mod al sund fornuft og retfærdighed? Gå lige til kanten, må svaret være, hvis du spørger undersøgelsesdommeren Baltasar Garzón, som i snart mange år har været kendt som en polemisk figur i den spanske presse. Garzón har i øvrigt altid selv efterlevet dette princip, og det må siges at være forklaringen på hans næsten kriminelt prangende CV. Den 54-årige dommer fra byen Villa de Torres i provinsen Jaén i det sydlige Spanien blev i en alder af bare 32 år ansat som undersøgende dommer for den spanske Landsret og hurtigt blev han kendt for effektivt at trevle terrorgrupper som ETA og GAL op. I 1998 høstede Garzón international ankerkendelse og berømmelse for retsforfølgelsen af den chilenske diktator Pinochet, og han har derudover været ansvarlig for nogle af de mest højprofilerede sager i Spanien i de sidste årtier. Det er med andre ord gået slag i slag, siden Garzón startede sin karriere som provinsdommer i en alder af bare 26. Lige indtil nu.
Menneskerettighedsforkæmperen er nemlig gået lige til grænsen – måske endda over – og han er derfor havnet i en yderst uvant situation: han er havnet på anklagebænken. I slutningen