Kompromisets æstetik

En rank soldat trykker en velbygget smeds næve. De to mænd ser alvorligt på hinanden, som om de netop har givet hinanden deres ord på noget. Over dem hænger en klar blå himmel. Under dem står med bastant typografi ordene: »Arbejd og kæmp for hjemlandet, for sejr!«

Plakaten er italiensk og fra 1944, og den optræder i den amerikanske designer Steven Hellers bog Iron Fists: Branding the 20th-century Totalitarian State. Ifølge Heller er billedsproget et eksempel på såkaldt heroisk realisme. Fuldt af patos og et effektivt middel i det fascistiske styres mobilisering af folket.

Til sammenligning er det store europæiske fredsprojekt efter fascismernes fald, EU, garant for et noget mere tørt og humørforladt visuelt udtryk. Tænk bare på flaget – blåt med 12 gule stjerner, der skal symbolisere noget så abstrakt som europæisk enhed. Ingen konkrete opfordringer om at arbejde eller kæmpe, ranke ryggen og den slags. Eller tag euro-pengesedlernes illustrationer, som ikke afbilder noget, der findes ude i den europæiske virkelighed:

»På forsiden af begge euroseddelserier ses vinduer og portaler. De symboliserer europæisk åbenhed og samarbejdsånd. Broerne på sedlernes b