Gamle trætte modsætningsforhold

»Engang var det de venstreorienterede, der satte dagsordenen. Og definerede hvad der var op og ned, frem og tilbage, progressivt og reaktionært. Sådan er det ikke mere. De skarpe venstredrejede hjerner, der blev født i 1960’erne og 1970’erne, har fravalgt rollen som ’intellektuelle’ til fordel for karrierefremmende job som kommunikationsrådgivere, spindoktorer og embedsmænd.«

Sådan siger Politiken om baggrunden for opslaget. Og det er  efterhånden en velkendt forfaldshistorie, i hvert fald når gamle kulturradikale skal skrive den. Den der generation, der stadig er meget stolte over, hvad der skete i ’68. Ungdomsoprørets bedrifter er såmænd heller ikke noget at kimse af, men det er på den anden side heller ikke særligt produktivt at blive ved med at ønske sig tilbage til og basere sin samfundskritik på dem. Man får imidlertid det klare indtryk, at det er det, Politiken gør. Ønsker sig venstreintellektuelle skribenter, som vi kendte dem i fordums storhedstid - dengang de rigtige intellektuelle stod uden for ræset, inden de blev korrumperet af kapitalen og de fordærvende karrieremuligheder, den nu tilbyder os.

Diagnosen er som sådan ikke