Fremtidshistorie

»Vi har arvet et verdensbillede, der ikke tjener den tid, vi lever i,« sagde Kate Raworth, den britiske økonom, da hun i april talte i festsalen på Københavns Universitet. »I dette verdensbillede er mennesket hævet over den natur, som det har betvunget og som kan udnyttes endeløst.« Gode ord, fortsatte hun, såsom ‘vækst’, der stammer fra naturens verden og beskriver, hvordan noget levende vokser ved at tage næring til sig, og ‘fremgang’, der rummer en indgang til historien som en utopisk proces, er blevet forvrænget på skammeligste vis.

Det er afgørende, at vi i dag tager dem tilbage med en ny civilisationsfortælling, hvor alt det, der ikke har fået plads i det nedarvede verdensbillede, såsom reproduktivt arbejde, gensidig hjælp, civil infrastruktur, fremtidens generationer, økosystemeners trivsel og udsathed, husdyrenes velbefindende og sjælfuldhed bliver sat i centrum; og hvor alt det, der har været i centrum, såsom konkurrenceevne, profit, afkast til aktionærerne, markedsandel, monopol bliver rykket ud i periferien.