Brev fra Jønke

Det er ikke et nummer, jeg kender. Derfor rømmer jeg mig og opremser lidt uvant mit fulde navn. »Det er Jønke fra Hells Angels,« lyder det tilbage. Dagen forinden skriver jeg en mail til rockerklubben HA. Nogle dage før dagen forinden har de udsendt en pressemeddelelse. »Os eller dem« lød overskriften:
»Ligesom de fleste andre borgere i landet, synes mange af vores medlemmer også, at det er foruroligende, at så mange flygtninge og migranter kommer til landet på så kort tid, med hvad det kan medføre af kultursammenstød. MEN når det er sagt, så er det ikke flygtningenes skyld, at de søger hen, hvor de kan få et sikkert eller bedre liv.«
Gennem efteråret vokser indbyggertallet i Nyborg Kommune. I september florerer først rygterne om en ny HA-afdeling i et industrikvarter i byen. Og med opførelsen af et sort plankeværk med skriften Hells Angels Central Area bliver rygterne hurtigt en realitet. Udsigten til endnu et klubhus på Fyn huer hverken politiet eller kommunalpolitikerne, der med Fyns Politis egne ord vil forsøge at stresse rockergruppen ud af byen.
Rockerne er imidlertid ikke de eneste nytilkomne. I december gennemtrumfer udlændinge-, integration- og boligm