»Du er helt væk, Jes«
»Jeg er grundlæggende tilhænger af MeToo. Men…«
I bløde lænestole og rundmavede skjorter i sart pink og ditto blå sidder Lars Seier og Jes Dorph-Petersen klar til at føre en virtuel samtale med flere formulerede formål: At give den folkekære tv-profil (endnu) en mulighed for at fortælle om MeToo-sagerne, som sidste år førte til hans fyring fra TV 2. At diskutere mænds retssikkerhed i forbindelse med sexismeanklager. Og at hjælpe bevægelsen tilbage på sporet; det vil sige til et sted, hvor anmeldte krænkere forbliver anonyme.
Er MeToo gået for vidt? lyder overskriften på denne udgave af SEIER &, et samtaleprogram, hvor finansmogulen giver taletid til håndplukkede gæster, som »har gjort et indtryk på ham«. Det har tidligere været Lars Løkke Rasmussen, David Trads, Niklas Nikolajsen. Og andre kapitalstærke mænd. Denne mandag starter Seier ud med at udtrykke bekymring omkring de skeptiske reaktioner, varslingen af aftenens udsendelse med to magtfuldkomne herrer er blevet mødt med.
»Der bliver lagt begrænsninger på, hvad man må tale om og debattere,« væver værten med et let nedslået udtryk, imens han piller ved bedstefarbrillen.
Dorph er