Potentielt farlige Phil

»I just can’t keep up with him.«

Ordene er Bob Dylans. Og manden de handler om, er Phil Ochs. Det er i 1964, at Dylan i et toneangivende folk-tidsskrift udtrykker sin nærmest frustrerede beundring over kollegaen, der ligesom Dylan selv har sin gang i miljøet omkring Greenwich Village.

Det er store ord, særligt når afsenderen hedder Bob Dylan. En mand der ikke just har for vane at kaste om sig med superlativer om andre musikere. Ordene understreger den store betydning, Phil Ochs har på folk-scenen i New York på det tidspunkt. Netop midt i 60’erne befinder han sig på sit absolutte kunstneriske højdepunkt. Hans to første albums, ’All The News That’s Fit To Sing’ og ’I Ain’t Marching Anymore’ fra henholdsvis 1964 og 1965 rummer stribevis af stærke sange, der har det tilfælles, at de er ørehængere, og at de har klare politiske budskaber.

For nok er Bob Dylan og Phil Ochs beslægtede, og der er ingen tvivl om, at de på dette tidspunkt oplever hinanden som direkte konkurrenter, men der er også markante forskelle. Selvom Dylan i begyndelsen af sin karriere ikke er bleg for at skrive om samfundsrelaterede emner, så pakker han det stort set a