ATLAS Lyd: Mangfoldighedens kollaps

Storbyen er mangfoldighed. Det gør den spændende, dynamisk og attraktiv. Her er plads til forskellighed og kreativitet. 'Skæve eksistenser' som øldrikkerne på bænkene til charmerende entreprenører som den asiatiske immigrant hyldes for at tilføre bydelene autenticitet og kant.
Men de svagere stillede skubbes ofte ud, når den øvre middelklasse overtager kvarterer med forældrekøb og mainstreambutikker - og socialt udsatte klumpes sammen i lavindkomstområder.
Lydmagasinet spørger, om byens rum er en mulighed for at mødes på tværs af sociale og økonomiske skel– eller snarere en evig kamp om at definere, hvordan og af hvem den skal bruges? Hvem kan føle sig hjemme i byens forskellige rum - og hvem er det egentlig, der drager fordel af, at der står en hjemløs og tigger klods op af en tapasbar?
Medvirkende: Anne Mette Nyfos, leder af varmestuen Stengade 40, kulturgeograf Henrik Gutzon Larsen, billedkunstner Kenneth Balfelt, lokalbetjent Marc, aktivist Christian og friluftsfolket på bænken.
Redaktion og tilrettelæggelse: Ida Meisling, Mathilde G