Når alt er blevet blåt

Der er en fælles fjende, en fælles utilfredshed mod kapitalismen. Og fra venstrefløjens side bliver der produceret endeløse mængder at kronikker, bøger og debatindlæg om kapitalismens nederdrægtighed. Senest den franske økonom Thomas Pikettys bog Capital – In the 21st Century. Utilfredsheden og misfornøjelsen med det kapitalistiske status quo er omfattende.

Elefanten i rummet synes imidlertid at være, at få af disse bevægelser fremsætter nogle substantielle samfundsmæssige alternativer. Ikke for at sige at ingen af dem har en konstruktiv tilgang. Eksempelvis er der bevægelser, associeret med Occupy i USA, som arbejder støt og fokuseret mod at ændre forfatningen for at begrænse den overvældende indflydelse, som campaign financing spiller i amerikansk politik, der betyder at virksomheder og selskaber kan give helt usmageligt store beløb til de kandidater, de synes bedst om. Og der er andre specifikke områder, hvorunder venstreorienterede bevægelser søger konkrete politikændringer. Ikke desto mindre virker det stadig som om, at en fundamental anderledes vision for samfundet mangler. 

Den tredje vej