Grænser for fattigdom
Tidligere på måneden kunne socialminister Karen Hækkerup (S) løfte sløret for planerne om at indføre en dansk fattigdomsgrænse. Jeg har tidligere skrevet om behovet for en anerkendelse af, at der findes fattige i Danmark uagtet den nationale velstand i et globalt perspektiv, og byder derfor også initiativet velkomment. Lad mig i det følgende uddybe, hvad jeg ser som de umiddelbare fordele ved udspillet og dernæst forsøge at kaste en smule malurt i bægeret.
Ifølge udspillet er man fremover fattig i Danmark, hvis man over en tre-årig periode har haft en indkomst på under 50% af medianindkomsten. I øjeblikket er det beløb 103.200 kr./år efter skat for en enlig og 237.000 kr./år efter skat for en familie på fire. Det betyder samtidig, at vi officielt har 42.200 fattige individer i Danmark på nuværende tidspunkt. Derudover suppleres den økonomiske grænse af en række 'indikatorer for afsavn og risiko', som endnu ikke er definerede.
Til det positive. For det første vil en klart defineret fattigdomsgrænse fremover kunne fortælle os, hvilke individer som vi med rette kan kalde økonomisk udsatte. Givetvis vil de endnu ikke fastlagte indikatorer for afsavn og risiko samtidig og
