DR for alle og alle for DR
Hvis du læser dette, er der en overvejede sandsynlighed for, at du er en veluddannet Københavnersnude, der passer glimrende ind på elitens hold, sammen med økologisk fuldkorn og støvede DR K-programmer. Overfor eliten, på den anden banehalvdel, står ’folket’, bevæbnet med solariebrun hud, hvidt toastbrød og fodbold på TV3. Sådan er karikaturen: Klog og kedelig overfor dum og sjov. Weekendavisen overfor Ekstra Bladet; P1 overfor The Voice; og Deadline overfor Paradise Hotel.
Snobbet og fladpandet
Den modsætning har sat mange grå hår i hovedet på DR’s generaldirektører. Hvis DR sender for mange letbenede talkshows og quizzer, oversvømmes Information af læserbreve om ’hjernedød underholdning’ og ’leflen for den laveste fællesnævner’. Men kritikken fra eliten er ofte banal og uigennemtænkt. Argumentet om, at ”kloge programmer er gode, så dem skal vi have flere af”, overser nemlig det faktum, at hvis DR kun sender jazz og debat, styrtdykker seertallene.
Dengang der kun var én tv-kanal, gjorde det ikke noget, at udsendelserne var kloge og kedelige – ingen zappede væk. Men sådan er det ikke længere. I dag betyder seertal noget. For hvorfor ska
