’Det kræver bare en gnist’
BUDAPEST – De unge knægte i Budapests 8. Distrikt tager ikke noget pis.
»Nej, jeg oplever ikke diskrimination,« svarer den unge roma-fyr kortfattet på spørgsmålet, mens hans kæreste kigger ligegyldigt på med armene over kors, og vinden blæser gennem de mørke gader og fire lag tøj, som kom den direkte fra den sibiriske tundra.
»Hvis jeg har en fornemmelse af, at der er den slags i luften, så slår jeg bare først. Altid,« siger han uden at smile, mens hans venner, halvt i sjov og halvt i alvor prøver at få os til at veksle deres fotokopierede 20.000 forinth-sedler til rigtige af slagsen.
De råkolde gader, der begynder fra den McDonalds, de lokale kalder ’den sorte’, fordi det er der, afrikanske og andre indvandrere mødes, når de lander i den ungarske hovedstad, er en blanding af fattig ghetto med forvitrede huse, gentrificerede forretningsgader og trøstesløse pladser, der venter på den næste klat EU-byfornyelsespenge, der kan skubbe et voksende problem ud af synsvidde.
Mange af beboerne er romaer – eller sigøjnere, afhængigt af jargonen. Andre er bare fattige, men alle synes med usvigelig sikkerhed at vide, hvem der er hvad i en opdeling af samfundet, de
