Ny regering kan sidde i mange år
Da Tage Erlander blev svensk statsminister i 1946 skrev den borgerlige presse, at han var et nul og kun fik en kort levetid. Hertil svarede han, at det er et rigtig godt udgangspunkt. Han fortsatte som statsminister i 23 år.
For Helle Thorning Schmidt ser det ualmindelig vanskeligt ud at regere, og derfor spås hendes regering en kort levetid. Og denne forventning er måske også et rigtig godt udgangspunkt. Hun kan kun overraske positivt. Om det sker afgøres i de næste 10 dage.
Valgresultatet er ikke særlig fordelagtigt for Helle Thorning. Rød blok vandt med 50,3% mod 49,7%. Stemmespildet – kaldet Kristendemokraterne – på 0,8 % betyder, at mandattallet blev 89 – 86 – og ikke 88 – 87. Selv med 3 – 1 til rød blok på Grønland og Færøerne - er styrkeforholdet alene 92 – 87 i det nye folketing.
Lad mig kort ridse Helle Thorning Schmidts udfordringer op.
Der skal kun være 3 fra Enhedslisten, der skal melde fra i en konkret situation, og så er det slut. Må jeg minde om, at Enhedslistens forgænger Venstresocialisterne blev dannet, efter at 6 SFere den 15. december 1967 væltede en Jens Otto Krag regering, fordi S – SF flertallet ville indefryse en automatisk lø