Fra Pia til Margrethe
Når valgresultatet den 15. september er talt sammen, er Pia Kjærsgårds næsten 10 års regeringsperiode afsluttet. Derefter bliver det Margrethe Vestager, der tager over – i hvert fald hvis man skal tro på alle meningsmålingerne. Hun bliver måske ikke statsminister – men hun kommer til at styre Danmark.
Det skal man være tryg ved. Margrethe Vestager er et gennemført hæderligt og seriøst menneske, som havde fået en flot karriere udenfor politik, hvis hun havde ønsket det. Hun er også et menneske, der ikke bare går på kompromis – så en eventuel statsminister Helle Thorning skal regne med, at alt skal godkendes af Margrethe.
Det gælder ikke kun aftalen om efterløn og folkepension, som de radikale har aftalt med blå blok. Det gælder også udviklingen i de offentlige udgifter – herunder offentlige investeringer – eller også skatterne på boligmarkedet. Margrethe kommer til at bestemme det hele.
Det afgørende er de udfordringer, som Danmark står overfor. Når valget er overstået skal der tages stilling til mange problemstillinger, som ikke er så sjove:
Hvordan skal hospitaler og sundhedsvæsenet organiseres, således at ventelister fjernes og kvaliteten i behandli