Så er valgdatoen sat!
I morgen, lørdag den 2. juli, starter en spændende og lang cykelsæson i Passage du Gois i Tour de France, der slutter med opløbet i Tour de Folketinget på Christiansborg tirsdag den 27. september – også kaldet valgdagen til Folketinget. På valgdagen afgøres det , om Lars Løkke eller Helle Thorning Schmidt som schweizeren Alex Zülle, skal forblive den evige toer, eller om det for en af dem er starten til en Lance Armstrong-karriere med mange Tour-sejre i rap.
Tour de France slutter i Champs Elysees i Paris søndag den 24. juli. Et par dage inden – fredag den 22. juli - ruller feltet i Team Rynkeby – næsten 600 ryttere med Lars Løkke Rasmussen i spidsen op af Champs Elysees efter en 1.200 km lang tur fra Danmark til Paris.
Efter en hård Rynkeby-tur skal vor statsminister Lars Løkke tilbage til Danmark for at gøre forberedelserne til Tour de Folketinget færdig. Etaperne skal være hårde nok til at knække det røde hold og styrke det blå hold, så de kan vinde i sidste ende. Holdejer Claus Hjort Frederiksen har som gruppens indpisker ( kaldet partisekretær ) igennem mange år sikret, at Lars Løkkes hold (kaldet valgmaskinen) er Danmarks mest effektive med stærke økono