Økonomisk Stjernestøv

Joseph Stiglitz ankommer side om side med Helle Thorning-Schmidt, der holder sig tæt op af ham på vej ned af trappen. Som om hun håber, at hun gennem sin røde blazer kan absorbere noget af det økonomiske format, som gav Stiglitz nobelprisen i økonomi, gjorde ham til cheføkonom for verdensbanken og har gjort ham til en af de mest citerede økonomer i verden. Når man som Helle Thorning har en økonomisk plan i bagagen, der blev dumpet af langt de fleste økonomer, en ny plan, der indtil videre ikke er blevet modtaget meget bedre, og man bliver hængt ud som en generelt blank person, der vil køre landet i sænk, kan man godt unde hende lidt økonomisk stjernestøv og opbakning fra en af verdens førende økonomer.
Og det får hun i de store træk fra professor Joseph E. Stiglitz. En mand der tro mod den amerikanske tradition formår at fastholde og underholde sit publikum med den rigtige dosis af lune bemærkninger og klare pointer.
Investeringer eller besparelser
Hans gennemgående pointe er, at man ikke kan spare sig ud af en krise. En pointe, der går lige i hjertet på en socialdemokratisk statsministerkandidat, der de næste par måneder, skal overbevise Dan