Et parti som sidder uroligt på sin egen stol

Det Konservative Folkeparti er i krise. Det kan vist kun den mest overbeviste partisoldat benægte. Selv han er dog nok blevet overbevist af de seneste måneders meningsmålinger, som har givet De Konservative i omegnen af 6 procent af stemmerne. Der er flere grunde til den situation. En umiddelbar årsag er Lene Espersens feriesag, der blev håndteret ualmindeligt dårligt, og som gav vælgerne indtryk af en lidt arrogant og forvænt udenrigsminister, der havde skubbet den alment respekterede Per Stig Møller af taburetten, blot for straks at fejre sit nye job med familieferie i syden. Plat? Måske! Men den almindelige borgerlige vælger, der aldrig ville tage på ferie lige efter at have fået et nyt job, har naturligvis en meget begrænset forståelse for den situation.

Den anden umiddelbare årsag til den konservative vælgerkrise hedder Liberal Alliance. Partiet, der længe fremstod som en politisk joke, fremstod mere og mere som et seriøst, reformvenligt politisk alternativ til Venstre og Konservative. Pludselig havde de sårede konservative vælgere et sted at gå hen. Såre uheldigt for Det Konservative Folkeparti.

Mange konservative har talt om en hetz mod Lene Espersen og part