Hvorfor arbejder vi egentlig?

Spørgsmålet om meningen med livet er så gammelt som menneskelivet selv: Hvad bør vi bruge vores liv på? Mennesker fødes ikke med instinktive svar på dette spørgsmål, og de svar, vi kommer frem til, handler ikke kun om overlevelse og reproduktion, som dyrs liv gør. Men selv om spørgsmålet om mening er gammelt i forhold til menneskelivet, så er mening et relativt nyt begreb, når talen falder på arbejdslivet. Arbejde og mening har ikke altid været et oplagt makkerpar. Det har derimod taget flere tusinde års kulturel udvikling at få koblet dem sammen.

Hvis vi vender os mod historien og ser tilbage på den periode, der betragtes som den vestlige kulturs vugge, nemlig antikken fra omkring 800 f.v.t. til ca. 500 e.v.t., så repræsenterede arbejde det stik modsatte af en meningsfuld aktivitet. Arbejde var vulgært og gjorde mennesker ufri, og det blev kun udført af slaver, fattige og kvinder. Det var derimod meningsfuldt at beskæftige sig med kunst, filosofi, krig og politisk styring af staten, og det var de arbejdsfri, velhavende mænds privilegium at tage sig af det. Arbejde blev altså godt nok anset for at være en nødvendig forudsætning for andres frihed, men der var ingen positiv