MIT SYN
»I grabbed a camera, looked through it, through the square thing, and thought for the first time: I actually see something. That square thing helped me to look.«
Sådan beskriver den tyske mode- og kunstfotograf Juergen Teller sit første møde med et kamera. Og når man kigger på hans fotografier, giver det god mening. Det er som at se verden på ny. Der er en forundring og nysgerrighed i hans billeder, der smitter af. Teller har skabt sin egen verden igennem sit fotografi, der ikke skelner mellem det kommercielle og personlige. Hans billeder udstråler autenticitet, energi og nærvær. Facaden er lagt til side, og distancen mellem beskueren og motivet fjernet.
For mig er de bedste fotografier ofte dem, der ikke føles fotograferede, de fotografier man er til stede i, og dem, der får en til at glemme, det er et fotografi, man kigger på. Og det er i høj grad dét, jeg sætter pris på i Tellers billeder, hans evne til at forlange ens opmærksomhed og tilstedeværelse på samme måde, som han selv har været i det øjeblik, hvor han tog billedet.
Uanset om Teller selv optræder i billedet eller ej, efterlader han altid en del af sig selv i sine fotografer. Det fotograf