Mit Syn
Egglestons nøgterne beskrivelse passer ved første øjekast udmærket med de uspektakulære, hverdagsagtige og løst sammensatte motiver, som han beskæftiger sig med. Glødelamper fra et loft, skilte på et tag, facaden på et supermarked, en trehjulet cykel, lygtepæl, kummefryser, tilfældige mennesker på farten. Venner og familie. Eller som på billedet her, to mennesker foran en bil fotograferet en efterårsdag i noget, der ligner en park.
Jeg blev introduceret til William Egglestons arbejde for godt ti år siden. Jeg husker det som én af mine første store oplevelser med kunstfotografiet. Hans billeder har siden da haft en særlig betydning for min opfattelse og forståelse af fotomediet. Og ikke mindst for hvordan man vælger at vise verden gennem fotografi. For ‘life today’, som Eggleston fotograferer det, er alt andet end nøgternt.
Historien bag billedet af de to mænd foran bilen er – selvfølgelig, fristes man til at sige – taget ved en tilfældig familiebegravelse ikke langt fra Egglestons hus i Memphis, Tennessee (hvor han stadig bor i dag). Personerne på billedet er Egglestons onkel og en ansat, der gjorde tjeneste i onklens hus. Hvid mand i sort jakkesæt, sort mand i hvi