Naturen er sandhed

Max Weber - en af sociologiens mest feterede skikkelser - var i 1800-tallets sidste år på sammenbruddets rand. I dag ville vi nok kalde ham stresset, for efter en længere årrække at have praktiseret en livsstil, der kombinerede intense studier (ca. 6.000 skrevne sider på 10 år!) med et uhæmmet indtag af øl, spejlæg og råt hakkekød, led han af både taleproblemer, søvnløshed, manglende koncentrationsevne, impotens og overvægt. 

For manden bag det modernitetsdiagnostiske og lidt resignerede billede af »rationalitetens jernbur« og med forkærlighed for stringent videnskabelighed blev løsningen både tidstypisk og overraskende. Den omfattede både medikamenter af mere eller mindre tvivlsom art, chokterapi og holistisk pleje i form af kurophold med kolde skyl, intens solbadning og en skrabet vegetarisk diæt af »havrekiks, dadler og appelsiner.« 

Solbadning og vegetarisme bragte Weber i berøring med den tyske livsreformbevægelse, der voksede frem i slutningen af