»Sætningen er ikke færdiggjort«
»Opbygningen af en sag bør være som at skrive en roman. For at gøre det ordentligt må man vide alt, ned til mindste detalje. Hvis man ikke selv kan se for sig hvordan det skete, vil læseren heller ikke kunne.«
Dette udsagn fra Viktoria Amelinas posthume udgivelse Se kvinderne se krigen, som for nyligt er udkommet på dansk, er en god opsummering af, hvad værket går ud på.
Bogens fortæller, som er den ukrainske forfatter Viktoria Amelina selv, bliver del af menneskerettighedsorganisationen Truth Hounds og gør det til sin mission at indhente vidnesbyrd om russiske krigsforbrydelser under ukrainekrigen. Se kvinderne se krigen portrætterer de kvinder, hun arbejder sammen med og på anden vis møder undervejs. De heltinder, der ligesom Amelina selv vælger at blive, for på den ene eller den anden måde at kæmpe for deres land.
Det, som det indledende citat ikke får opsummeret, er, at Se kvinderne se krigen aldrig blev færdiggjort. For i sit arbejde med at dokumentere forfærdelighederne blev den 37-årige Viktoria Amelina dræbt af et russisk missil i juni 2023. Måske er opbygningen af en sag lidt ligesom at skrive en roman, men forfatterens død m
