Verdens mindst* korrupte land
»Danmark er et dejligt sted
her kan alle være med
lever sammen i ro og fred
det er ægte kærlighed.«
Sådan synger kunstneren Je m'apelle Mads i hittet Danmark! fra 2005. Sangen er en hyldest til det Danmark, vi kender: Amatørdanmark. Det hyggelige Danmark. Det stille og rolige Danmark. Foreningsdanmark. Landet, hvor alle kan være med, og ingen er udenfor - eller i hvert fald føler sig udenfor.
Siden 2005 er tingene desværre gået i den forkerte retning i vores skønne, skønne land. Forskerne bag Magtudredningen 2.0 påpegede sidste år, at lobbyismen har sneget sig ind som et slags røgslør mellem politikere og borgere i det danske folkestyre. Som leder af Magtudredningen Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, udtalte i forbindelse med lanceringen af forskergruppens fund:
»Det er blevet sværere for den enkelte borger at se, hvem der i sidste ende har indflydelse og ansvar.«
Modsat andre lande, eller EU-systemet for den sags skyld, er
