Mit Syn
Generelt er et enkelt billede sjældent interessant for mig. Det er ikke svært at lave et enkelt godt billede. 90% af de interessante billeder man finder derude er enlige fugle (?), der er opstået ved held og tilfældigheder, og som nogle (oftest ikke engang dem, der har lavet dem) har fundet og sendt videre ud i systemet. Blogland flyder over med dem. Det er sammenhængen, eller projektet om du vil, der fanger min interesse. Hvad er idéen bag? Er billedet held eller resultatet af en gennemtænkt arbejdsmetode? Hvilke andre nuancer skal vi have med? Hvordan angribes det emne billedet beskæftiger sig med? Det kan sjældent ses ud fra et enkelt billede. Jeg tænker tit, at et ellers dødkedeligt billede, kunne være super interessant i en anden sammenhæng. Ja, alle billeder kunne egentlig være interessante som kunstværker, hvis de bringes ind i en dejligt akavet sammenhæng. Og utroligt mange billeder er kedelige, fordi de findes i en forudsigelig sammenhæng.
Så her er to billeder som er eksponenter for en tendens jeg synes er interessant, og som vi ser alt for lidt til i Danmark. Hånden er et billede fra projektet Color Pickers af Andrey Bogush og himlen er Daniel Everetts