Han ligner en taber, men hans mund siger vinder

Da jeg vågner tidligt onsdag morgen, tjekker jeg som det første, om Mette Frederiksen er gået af som formand for Socialdemokratiet. Hun var endnu ikke ankommet til partiets ‘valgfest’, da jeg lidt over midnat slukkede for TV 2’s dækning. Så min naive politiske analyse var, at hendes to adjudanter Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen, som hun angiveligt var sammen med i statsministerboligen på Marienborg, måske havde sagt det, som det var:

»Mette, den strategi, du udviklede i 2018 med Henrik Sass Larsen og Martin Rossen om at gøre Socialdemokratiet mere indvandrerfjendsk end Dansk Folkeparti med henblik på at tilbageerobre frafaldne racister og paranoide islamofober, har slået fejl. Vi har fået det dårligste valg i 123 år. Du bør trække dig. Danskerne kan ikke fordrage dig. Det vil være det eneste ordentlige at gøre.«

»Jamen, Samuel Rachlin, søn af Rachel og Israel Rachlin, stemte da på mig på grund af mit store lederskab og min evne til ‘at stå fast i en verden i brand’?«

»Danskerne vil dig ikke, Mette.«

»I har nok ret, drenge. Sikke et shitshow. Jeg har været blind. Jeg tager ind til København og bebuder min afgang med den sidste stump af værdighed, jeg h