Olof Sten-syndromet

I den svenske forfatter Lena Anderssons roman Uden personligt ansvar er hovedpersonen Ester Nilsson håbløst forelsket i skuespilleren Olof Sten. Håbløst, fordi Olof er gift og ikke til sinds at forlade sin kone. Eller måske er han? Han væver frem og tilbage. Vil gerne have et forhold til Ester og vil ikke. Hver gang hun trækker sig fra ham, foretager han sig små ting, der skal drage hende tilbage. Efterlader en snusdåse på hendes dørtelefon, som han ved, hun ved, er det mærke han altid bruger. Sender hende en tom sms. Ringer og spørger, hvordan det går. Hver gang hun så kommer tæt på, lægger han afstand. Erklærer ud af det blå, at han skal på kærlighedsferie med hustruen til Rom. Erklærer, at han vil afslutte affæren, fordi han simpelthen får for dårlig samvittighed af det. Fremlægger det hele som noget, han er blevet udsat for, viljeløs som han er, ikke noget han selv har været med til at stable på benene.

»De klædte sig af og lagde sig under dynen. Han favnede hendes krop med varme hænder og sagde på den absurde måde, som kun Olof Sten i sin ambivalens kunne finde på:

”Nu skal vi bare ligge her, helt tæt, og ikke andet.”«

Nej, der bliver ikke nogen e