Sex på film er ikke bare sex på film
Sidste tango i Paris (instr. Bernardo Bertolucci) blev allerede før premieren i 1972 berømt for at portrættere 1960’ernes og 1970’ernes seksuelle revolution. Men filmen er også berygtet for en specifik sexscene: ”smørscenen”. Historien om Maria (2024, instr. Jessica Palud) genskaber denne scene og sætter den i kontekst. Den portrætterer både optakten til scenen, Schneiders rasende reaktion på den, og hvordan den kom til at jagte hende gennem resten af livet.
Ved at genopføre scenen gør Historien om Maria det tydeligt, at Maria Schneider, som spiller den unge kvinde Jeanne, ikke havde indvilliget i at have analsex – simuleret eller ej – med den mandlige hovedrolle spillet af Marlon Brando. Hun havde ikke havde skrevet under på et manuskript med en scene, hvor den mandlige hovedrolle bruger en pakke smør som glidecreme, mens han får hende til at afsværge sin borgerlige opdragelse og den katolske kirke.
Historien om Maria reproducerer altså den seksuelle vold, som Maria Schneider blev udsat for under optagelserne til Sidste tango i Paris. Og det med god grund. Ved løst at trække på erindringsbogen Tu t’appelais Maria Schn
