Hvad kan du se frem til i næste magasin?
Det er vigtigt, fordi det er den særlige måde, vi er medie på. Vi er ikke et dagblad, der genoptrykker gårsdagens onlinenyheder på papir, krydret med lidt let personstof og anmeldelser af kulturprodukter, der til forveksling kunne ligne noget fra Trustpilot. Vi er heller ikke et akademisk tidsskrift, der svæver over vandene med højtflyvende tanker, der ikke forholder sig så meget til den konkrete virkelighed, vi alle færdes i.
Nej, et magasin befinder sig et andet sted. Et sted hvor vi ikke nødvendigvis skelner mellem kategorier som "samfund" og "kultur" eller "udland" og "indland". Vi har ingen sektioner. En rigtig ATLAS magasin-tekst skal gerne både sige noget om samfundet og kulturen, om det personlige og det almene, om det indenlandske og det udenlandske. Vi mener, at hvis man vil skildre den virkelighed, vi lever i her anno 2025, er det sådan, man skal lave medie. Så det prøver vi på.
Helt konkret i dette nummer kan du læse billedkunstner og forhenværende rektor på Kunstakademiet Ferdinand Ahm Krags essay Min ånd går dårligt i takt til staten, en mildt sagt vidtfavnende tekst, fuld af desperation over tilværelsen som menneske og kunstner i en verden, der synes at gøre vilkårene for både menneskelighed og kunst sværere og sværere. Krag skriver blandt andet:
»Tiden vi går ind i vil muligvis kræve mere af sine kunstnere, end at de enten er simple opportunister eller magtkritiske hjørnebrokkere, der lider af bebrejdelsessyge over de liv, vi lever i de samfund, vi har, mens de liv vi ønsker står udtømte tilbage. For sin egen værdigheds skyld må man kæmpe for noget og ikke kun imod noget. Så hvad vil du kæmpe for? Det er vel bedre at dø for noget end at dø for ingenting?«
Du kan også læse journalist Rebecca Allouches feature At skrive mellem Middelhavets to bredder om den værste diplomatiske krise mellem Algeriet og Frankrig siden Algierkrigen, og hvordan de fransk-algierske forfattere Boualem Sansal og Kamel Daoud befinder sig midt i striden mellem et demokrati, der engang var kolonimagt, og et totalitært regime, der engang var koloni. Sansal har siddet et år i algiersk fængsel, Daoud har arrestordre hængende over hovedet, begge efter i årevis at have kritiseret regimet i Algeriet. Hvis man så småt er begyndt at tvivle på litteraturens betydning i verden af i dag, kan man bare se på sagen her. Bøger er stadig politisk sprængfarlige. Og i en højspændt politisk konflikt har litteraturen måske endda en særligt vigtig rolle. Som et korrektiv til kynisme og entydighed. Som den franske forfatter med algierske rødder, Walid Hajar Rachedi, fortæller Allouche:
»For mig er det ikke et spørgsmål om at vælge side. En romanforfatters rolle er at skildre virkeligheder og stille spørgsmål – ikke at føre krig.«
I den lidt mere muntre ende kan du glæde dig til sanger og sangskriver (og vin-entusiast) Jonathan West Carstensens kærligt-kritiske udlægning af den naturvinsbølge, der totalt overtog det københavnske vinmarked. Carstensen skriver:
»København er i dag en af verdens absolutte metropoler, når det kommer til naturvin. I gamle dage tog københavnerne til New York i påsken, nu virker det, som om det omvendte er tilfældet, New Yorkerne tager til København, og de vil drikke østrigsk orangevin, og de vil drikke det der, hvor Dua Lipa drikker det, når hun er i København.«
Essayet er illustreret af billedkunstner Farshad Farzankia, som også står for forsiden af magasinet denne gang.
Hvis du dagligt går og tænker over, hvem der var bedst til at rejse, Goethe eller Marco Polo, så kan du også få en slags svar på det i det nye magasin. Du kan også få svar på, hvorfor Danmark har brug for sine kommunistiske forfattere. Eller hvordan Danmark blev verdensmestre i beskedenhed. Foruden et væld af anmeldelser, interviews, reportager om alt det mest interessante lige nu.
Magasinet kan allerede nu læses af alle abonnenter i e-versionen. Og i weekenden lander det i trykt form i postkassen hos alle med et komplet abonnement.
Hvis du endnu ikke har abonnement, kan du oprette dig nemt og billigt her.
