At skrive mellem Middelhavets to bredder
»Hej Frankrig, jeg kommer tilbage, vi kommer til at vinde!«
Sådan lød Boualem Sansals første gådefulde hilsen til franskmændene som fri mand. Ordene faldt til hans forfatterkollega og landsmand Kamel Daoud over en telefonlinje til Berlin, hvortil Sansal var ankommet med et tysk militærfly. Her betroede han også med vanlig nonchalance til sin ven, at han ikke ville blive ødelagt af sådan »et lille år i fængsel.«
Indtil for nylig så det ellers sort ud for den fransk-algeriske forfatter, der aldrende og kræftsyg risikerede at dø i sin fængselscelle i Algeriet. Sansal har i årevis lagt sig ud med det algeriske regime. Både i sine prisbelønnede romaner, og i de franske medier, hvor han ofte tonede frem med sit lange sølvgrå hår samlet i en hestehale, sit blide ansigt og sin krasse kritik af hvad han anså som en tiltagende islamisme i Algeriet – men også i Frankrig. Hans bøger blev censureret, men selv efter han fik fransk statsborgerskab, blev han i Algeriet – det så han som sin pligt. Og det lod til at gå. Lige indtil den 16. november sidste år, hvor han ved sin ankomst til lufthavnen i Algier blev arresteret, anklaget for at »krænke landets territoriale integritet,«
