Der findes et Træ...
»Der findes et træ, et gammelt kroget piletræ, det skal stynes hvert forår, alle årets grene saves ned til små stubbe, kronen må ikke blive for stor.
Der findes et sted, et gravsted med mure af hække så tykke. Fremmede skal holdes ude og jorden frostfri med et tæppe af grene, snedækket pyntegran.
Og der findes et land, hvor kynismen smider tøjet og sagesløse blotter sig. Her findes misfostre og uretfærdighed, her møder du elskovs brutalitet og hjemløs smerte, det er nøgent, mennesket, og det er sårbart. Det åbner skjorten og blotter sit bryst, som vil det give sig selv, - her er jeg.
Et par alt for lange kildrende hår på brystets vorter, men ellers kun en tynd og bleg, fladbrystet overkrop. Og så inderligheden, en naiv, oprigtig væren, - jeg findes.
Og to-somheden findes, tavs og apatisk, en ham og en hende med hver sin håndtaske. Som en papkulisse af ligegyldighed vender de ansigtet mod mørket, og jeg forsøger ikke at nærme mig. I kanten af fodgængerfeltets olieplettede asfalt, står de, for enden af tomheden, to-somheden vender ryggen til.
Og ud af mørket kommer en dreng, han rækker hånden frem, en knyttet hånd, så