Trangia og kimchi
Det er bidende koldt, mens jeg træder i pedalerne på vej til Snak og Æd, der foregår lige præcis langt nok væk til, at jeg overvejer at lade være, men pyt. Hvad gør man ikke for demokratiet, for det er det, det nære, højst det lokale, der er aftenens æresgæst i Drivhuset Bodega, skuret med de regnbuefarvede lamper yderst på Aarhus’ Godsbane.
Det er Aarhus Volume, der har inviteret tre gange tredive mennesker til tre aftener med fællesspisning, oplæg og samtale om det kommende kommunalvalg. Aftenens tema er krig, titlen GET READY WITH ME TO GO TO WAR, så jeg forventer nok at møde midaldrende mænd med korslagte arme og batterier i bilen til det værst tænkelige tilfælde, men jeg ankommer til linoleumstryk, stearinlys og alle dem, jeg plejer at sidde til bords med.
De er i tyverne, de går på universitetet og de har strikketrøjer på, dem med de store huller, der går lige akkurat til brystet, læderjakker on top, klips i håret og cigaretter i lommen. De fleste kender nogen, der kender nogen og aftenen begynder at ligne et skalkeskjul for en vennemiddag snarere end et egentligt demokratisk projekt. Igen og igen lyder det på tværs af lokalet ’gud du kender
