Læseferie med Glenn Bech
Er der en bog, du kan huske at have læst en særlig sommer, der betød noget for dig?
»Det er faktisk en af de første bøger, jeg overhovedet læste, da jeg var 22-23 år. Det var sommer, jeg var lige gået fra min daværende kæreste, og havde det meget sådan “hvad fanden skal der ske nu”-agtigt. Så jeg gik ned i boghandlen i Aarhus og pillede den tykkeste bog ned, jeg kunne finde. Det var Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami - som jo ikke nødvendigvis er stor litteratur, men jeg læste den over hele den sommer. Bogen betyder meget for mig i den forstand, at det føltes som en af de første handlinger, jeg træffede som single og voksen.
Hovedpersonen er en ensom, socialt akavet skikkelse, nogen ville måske kalde ham for en særling, og man følger hans lange tankerækker, gåture rundt i Tokyo og Kyoto, uden at der sker så meget. Jeg tror, jeg kunne identificere mig med bogen, fordi den afspejlede min egen grundstemning. Det med at være en observatør i livet eller være lidt ved siden af det almindelige. En søgen efter, hvilken plads jeg skal udfylde i det her, vi kalder for et samfund.«
Har du et sommerminde, der er forbundet med en god læseoplevels
