Hvor vred må man være?

»Vores allertidligste strategi var sandwichstrategien. Hvis de stiller dig et spørgsmål, så start med at svare på spørgsmålet. Uden at holde en pause, så sig noget om Palæstina. Sig de ting, de ikke gør om Palæstina. Fortæl om en nylig massakre, som ikke har været i danske medier. Fortæl den her slags ting, uden at give en pause, så de ikke kan klippe i det. Og så svar på resten af deres spørgsmål bagefter. Gerne kædet sammen. Men på en måde, så de ikke længere kan gøre noget ved det, hvis de overhovedet vil bruge noget, du har sagt til dem. Og brug ordet folkedrab så ofte som overhovedet muligt. Det var to af vores vigtige strategier.«

Det fortæller Emil Nielsen mig, da jeg en eftermiddag i maj sætter mig ned for at tale med ham om mediedækningen af den teltlejr, han var med til at sætte op for et år siden på Københavns Universitet. Lejren gik under navnet Rafah Garden, og opstod som en protest mod universitetets investeringer i virksomheder, der profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina. 

Jeg har før skrevet om aktivisme – specifikt civil ulydighed – og den måde hvorpå omverdenen reagerer på det. Slående er det, hvordan historiske kilder viser o