Du kan sælge din sjæl på internettet
Nå, som sagt skinner solen og hele København er tilbage på den tohjulede. Her er en lille æstetisk guide, der kan lukke munden på enhver all-black-fixed-gear-no-helmet-no-hands-gelspisende-jeg-var-engang-cykelbud-københavner. Hvis du elsker din cykel skal det hele nok gå.
Vi bliver i transportsektoren. Får et par uger siden bragte vi fotografen Derek Ridgers fotos af den engelske mod- og punkscene. Vi er blevet lidt nostalgiske igen, så her er et link til den britske fotograf og filmand Bob Mazzers dokumentation af Londons undergrund i 70’erne og 80’erne.
Når vi snakker om undergrunden, har det været en mørk dag på internettet. Alt findes derude, også et sted hvor du kan sælge din sjæl. Velkommen til Demonical.com, souls brought and sold. Det er ebay for satanister, og i øjeblikket er der en sjæl til salg under navnet Bill Gates. Vær fristet.