Død Trafik
Den danske fotograf Kim Thue, der tidligere har vist sine sort-hvide billeder fra Sierra Leone her på mediet, er nu aktuel med både en udstilling og en bog, som dokumenterer hans arbejde i det krigshærgede land. Dengang fortalte Kim Thue til ATLAS, at »mere end noget andet stræber projektet efter at belyse den kolossale menneskelige vitalitet og styrke som jeg overalt fandt imellem den overvældende råhed og ubarmhjertighed i byen. Når man tager landets historie i betragtning, havde de folk som jeg mødte en beundringsværdig lyst til at leve i øjeblikket. Den umiddelbarhed var en fornøjelse at arbejde med som fotograf og noget som jeg tror billederne i sidste ende har haft stor fordel af.«
Bogen der bærer titlen Dead Traffic, udgives af det anerkendte tyske forlag Dienacht, som er specialiseret i fotografi. I forbindelse med udgivelsen vises også en udstilling af Kim Thues billeder på FREELENS galleri i Hamburg. Til højre ses videopræsentation af bogen.