»Jesus er en dør, og alle kan gå igennem den«
Det er min holdning, at vi som samfund har et forholdsvis afslappet forhold til frikirker.
Jeg baserer den holdning på, at jeg, selvom der er cirka 300 af dem i Danmark, sjældent kan læse om, hvad der egentlig foregår i de her religiøse fællesskaber, der stiller sig fri fra statslig kontrol. Det kan være på baggrund af flere ting, men udover en notorisk lukkethed i de her miljøer, mener jeg også, at vores interesse for dem er bestemt af enkeltstående begivenheder.
Når jeg så i ny og næ læser om en frikirke, så er det nemlig oftest, fordi en afhopper fra en af dem stiller sig frem med navn og ansigt og kalder den religion, som de er undsluppet, for en sekt eller en kult.
Det bliver så diskuteret frem og tilbage i Kristeligt Dagblad, som det blev i 2023, da en mand, der hedder Dann Sidenius forlod en frikirke i Rødovre, som han mente udøvede sindelagskontrol og i øvrigt henvender sig til sårbare mennesker med ondt i livet, der ifølge ham er perfekte ofre for et religiøst tankepoliti.
Det er dog for voldsom en generalisering, måtte vi forstå på Tonny Jacobsen, talsmand for FrikirkeNet, som - ikke særlig overraskende, når man tænker på hans tilhørsforhold - o