Der er brug for en litterær klimakanon

Enhver litterær kanon afspejler den tid og den verden, den er blevet til i. Selvom dens indhold konkret består af historiske værker, så afspejler den uvilkårligt nutidige litterære diskurser og perspektiver. Som sådan er en litterær kanon ikke universel og eviggyldig, men noget der løbende må diskuteres i samspil med, at tiden og verden forandrer sig. Og tiden og verden er i disse år under voldsom forandring på grund af den voksende planetariske krise.

I den sammenhæng er det ikke bare vigtigt at diskutere den herskende litterære kanon, men også at diskutere, hvilken vej vi skal gå for at komme videre. Det er sjældent, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, hvad den kanoniserede litteratur skal, hvad dens formål egentlig er, og ikke mindst, om og hvordan den fortsat kan være relevant for yngre generationer. I den sammenhæng savner vi et bud på, hvordan den kanon, der undervises i på vores uddannelsesinstitutioner, og som også stadigvæk finder vej til vores private læsepraksis og debatter på tværs af samfundet, kan give reelle, brugbare, inspirerende, tankevækkende og måske endda provokerende perspektiver på den planetariske krise, vi befinder os midt i. 

Det er nutidens og ikke mindst fremtidens vigtigste udfordring. Den er over det hele og berører ikke bare mennesket, men flora og fauna, økosystemer og planetariske dynamikker. Vi har selv været med til at skabe denne krise, og vi er piskede til at forsøge at forstå den og at finde nye veje til at komme igennem den.

Derfor er det også afgørende, at den litteratur, der giver os perspektiver på den planetariske virkelighed – nu, i fortiden og i fremtiden – spiller en central rolle i det pensum, der præsenteres for skole- og gymnasieelever som ufravigeligt. Derfor denne opfordring: Lad os diskutere og skabe en kanon for litteratur, der giver os forståelse for den planetariske krise og dens mange relaterede problemstillinger. En kanon, der kan bruges i undervisningen af fremtidens borgere, og som tager den planetariske situation alvorligt. 

Litteraturen – fiktionen overhovedet – er et kraftfuldt redskab til at præge vores forestillinger og de fortællinger, der skal inspirere og guide os midt i krisen. Fiktionen former vores måde at forholde os til os selv på, til andre arter og til naturen omkring os. Vi har brug for litteraturens fortællinger og forestillinger til at udvide, nuancere og i sidste ende forandre dette perspektiv i retning af en dyb erkendelse af, at mennesket er en del af den planetariske økologi, og at dets eksistens beror på et respektfuldt forhold til Jorden.

Forfatteren Amitav Ghosh har skrevet, at klimakrisen også er en fortællekrise. Vi mangler ganske enkelt fortællinger, der hjælper os med at udlægge og forstå den virkelighed, der udspiller sig omkring os, og den natur, vi er en del af. De genrer, som dominerer – og meget længe har domineret – vores eksisterende kanon, kredser om mennesket og menneskets indre liv. Den psykologisk orienterede udviklingsroman og senest autofiktionen er i den forbindelse oplagte eksempler på, hvordan vores kanoniserede litteratur i meget vid udstrækning handler om det enkelte menneskes problemer med at finde sig til rette i verden.

Men er det den litteratur, vi har brug for? Har vi ikke netop brug for at gå på opdagelse i de fortællinger, der artikulerer, debatterer og undersøger den biosfære, de økosystemer, mennesket er placeret i, og menneskets ageren i disse? Har vi ikke længe nok sat os selv i centrum – også i litteraturen? Og er det virkelig det litteraturideal, vi fortsat vil indprente den ungdom, der vokser op med klima- og biodiversitetskrisen som sin altoverskyggende udfordring?

Fortællekrisen, som Amitav Gosh peger på, ses også i manglen på formuleringer af alternative virkeligheder. Vi har utrolig vanskeligt ved at forestille os, at tingene kan være på en anden måde, og her kommer også den kanoniserede litteratur – som i høj grad domineres af den realistiske tradition – til kort. Netop derfor må vi have modet til at åbne vores kanon for værker, der ligger uden for den klassiske tradition, og her tænker vi ikke mindst på science fiction-litteraturen, der altid har været optaget af forandringerne i naturen omkring os, altid har beskrevet scenarier for en verden med en radikalt forandret økologi og ikke mindst præsenteret os for forestillinger om, hvordan livet i andre, imaginære verdener kunne se ud.

Noget tilsvarende kan man sige om store dele af fantasy-litteraturen, der ikke sjældent artikulerer forholdet mellem menneske og natur (og alt derimellem), og som på linje med science-fiction eksperimenterer med alle de dystopiske og utopiske forestillinger, vi ikke har mulighed for – eller evner – at tænke til ende. Og som vi ikke får et sprog for, med mindre vi læser science-fiction eller fantasy. Alligevel er netop disse genrer udelukkede fra den traditionelle litterære kanon, fordi de i det litterære establishment altid er blevet betragtet som underlødige. Faktum er imidlertid, at mange af de bedste fortællinger om naturen og vores forhold til den findes i populærkulturelle genrer som science fiction og fantasy.

Endelig afspejles fortællekrisen i den hårdnakkede skelnen mellem fag- og skønlitteratur, som er ufrugtbart. Det spænder ben for den litteratur, der befinder sig i spændingsfeltet mellem naturvidenskabens fakta og den poetiske beskrivelse, f.eks. som det ses i den genre, man på engelsk blot kalder nature writing, og som måske netop udtrykker præcis den sensibilitet, vores tid har brug for. Og er det ikke netop dette spændingsfelt, der kendetegner mange af de naturorienterede forfattere lige fra Alexander von Humboldt over James Lovelock til Donna Haraway?

At gentænke kanon – og gøre et forsøg på at fjerne mennesket bare en smule fra dens centrum – handler ikke om at kræve eller forvente af litteraturen, at den retter op på CO2-regnskabet. Naturligvis ikke. Derimod vil vi insistere på, at litteraturen bør have en afgørende betydning i den komplekse proces frem mod en ny virkelighed, som vi uvægerligt er på vej ind i. Det er afgørende, hvad vi læser. Og uanset, hvordan en sådan kanon kommer til at tage sig ud, er det i første omgang samtalen om dens sammensætning, der er central. Det er det, vi kan bruge kanoner til. At skabe forøget opmærksomhed om litteraturens rolle og dens bidrag til samtalen om, hvilken verden vi ønsker at leve i.

KANON

En kanon der giver ord som ‘økologi’, ‘gensidighed’ og ‘betingethed’ en virkelig mening, og som kan vise, hvor på én gang voldsomt og vidunderligt det er at være en del af helheden.

Af Andreas Vermehren Holm

Begyndelser er noget, man når til. Tænkningen omkring en ny kanon, der læser både frem og tilbage i tid, på tværs af genrer og landegrænser, artsperspektiver, naturer og økologier, og som frem for alt gør op med den måde at fortælle eller beskrive på, hvor de miljøspørgsmål, der uvægerligt ligger til grund for ethvert givent billede og enhver fortælling ikke inkluderes, er stadig kun ved at begynde. Vi ønsker os og ser for os en kanon, der giver ord som ‘økologi’, ‘gensidighed’ og ‘betingethed’ en virkelig mening, og som kan vise, hvor på én gang voldsomt og vidunderligt det er, at være en del af helheden. En del af arbejdet med en ny kanon består i at gå tilbage og se, hvordan en række værker, ofte på overraskende vis, allerede rummer den fornyelse, vi efterspørger. I den forstand er det nødvendigt både at genlæse og genopdage og tage stilling på ny. En anden del består i at indlemme eksempelvis science fiction og fantasy-genren, der allerede længe har fortalt om mennesket som planetarisk med alt, hvad det indebærer, samt skabe plads til såkaldt ‘mindre’ og ikke-eurocentriske litteraturer, der ofte fortæller fra en ikke-affortryllet verden, der stadig, stadig, stadig er i færd med at blive skabt.  

Vi har desuden udviklet noget undervisningsmateriale med fokus på en række danske oversættelser af forfatteren Ursula K. Le Guin med ønsket om at sætte forestillingskraft og fortælling i centrum af debatten om bæredygtighed og samfundsmæssig omstilling. Det kan findes på EMU, Danmarks Læringsportal: EMU, Danmarks Læringsportal

Første begyndelse:

Homer: Hymne til Demeter

Marcus Aurelius: Meditationer

Peter Kropotkin: Gensidig hjælp

Kim Stanley Robinson: Antarctica

Ursula K. Le Guin: Always Coming Home

Eduardo Kohn: How Forests Think

Josephine Johnson: The Inland Island

Bruno Latour: Facing Gaia

Elizabeth Kolbert: Field Notes From A Catastrophe

Charles Darwin: The Formation of Vegetable Mould Through the Action of Worms

Hayai Miyazaki: Princesse Mononoke (Film)

Terrence Deacon: Incomplete Nature

Lynn Margulis: Symbiotic Planet: A New Look at Evolution

Bonneuil, Fressoz: The Shock of the Anthropocene: The Earth, History and Us

Dipesh Chakrabarty: The Climate of History in a Planetary Age

[...]

Anden begyndelse: 

Nordisk

J.P. Jacobsens oversættelse af Darwins Arternes Oprindelse

Inger Christensen: Alfabet

Jesper Hoffmeyer: Biosemiotik

Fredrik Nyberg: Blomsterur

Cia Rinne: Skal vi blinde os selv og forlade Theben

Tarjei Vesaas: Fuglene

Rasmus Daugbjerg: Trold

[...]

En litteraturkanon der skaber grøn, politisk vækkelse og mobilisering

Af Jeppe Svan

De økologiske kriser påkalder ikke kun et enormt og pludseligt skifte i natursyn og ontologi, men kræver endnu vigtigere en politisk opvågning og organisering af verdensbefolkningen, i et omfang vi aldrig før har set. Som borgere i demokratiske lande som Danmark, er vi på ingen måder klædt på til at begribe krisernes svimlende omfang, sammenhænge og abstraktioner, og bliver kun på desorienterende måder lært, hvordan vi passer ind og indgår som politiske agenter. 6 ud af 10 unge påvirkes psykisk af klimaforandringerne, og i Danmark overvejer 1 ud af 4 unge ikke at få børn på grund af de økologiske kriser. Moderne bæredygtighedsbegreber fortæller os, at vi på sigt skal tage nogle moderat anderledes forbrugsvalg, men at det maskineri, der driver den verden, vi kender i dag, kommer til at fortsætte nogenlunde som før, blot på andre energikilder. Men det er ikke sandt. Kløften mellem den måde, vi bliver fortalt, at vi skal interagere med verden, og den buldrende usikkerhed og åbenlys uholdbare organisering, vi lever i, gør os passive og ulykkelige. Vi bliver nødt til at lære, hvordan de økonomiske og politiske systemer fungerer, hvor magten er placeret, og hvordan vi finder, opstarter og indgår i politiske handlingsfælleskaber, der kan transformere vores samfund. Det er den bedste kur på den naturlige weltschmerz, og en livsnødvendig politisk bevægelse, der skal til for at undgå klimakollapsets værste konsekvenser, og skabe os selv en grøn, retfærdig fremtid. Her kommer mit bud på værker til en litteraturkanon, der har været indflydelsesrig på den globale klimaretfærdighedsbevægelse, og som måske kan indgå i en ny form for demokratisk dannelse af vores kollektive kulturforståelse og uddannelsessystem.

Globalt:

Mikaela Loach: Det er ikke så radikalt

Robin Wall Kimmerer: Braiding Sweetgrass. Indigenous Wisdom, Scientific Knowledge, and the

Teachings of Plants

Greta Thunberg: Klimabogen & Ingen er for lille til at gøre en forskel

Naomi Klein: Det brænder

Ulrike Herrmann: Kapitalismens afslutning

Aldo Leopold: A Sand County Almanac

Ashley Dawson: Extinction

Gabe Brown: Dirt to Soil

Henry D. Thoreau: Civil ulydighed

Inhabit: Instructions For Autonomy

Leah Thomas: The Intersectional Environmentalist

Elizabeth Kolbert: Under a White Sky

Paul & Mark Engler: This Is an Uprising

David Wallace-Wells: Den ubeboelige klode

Dansk:

Esther M. Kjeldahl: Vi er sammen om at mærke det

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen

Sofie Isager Ahl & Sille Skovgaard: Lysbønder

Jørgen Steen Nielsen: Vejen hjem til Jorden

Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr

Den Grønne Ungdomsbevægelse: Retfærdig Naturbevarelse, Levedygtigt Landbrug & Til fremtidens virksomheder

Kjeld Hansen: Det tabte land - Den store fortælling om magten over det danske landskab

Andrea Hejlskov: Og Den Store Flugt

Asmund Havsteen-Mikkelsen: Det generøse fællesskab

Lukas Kluge: For alt i verden

Skitse til en planetarisk kanon

Af Kirstine Ersbøll Meyhoff, Jacob Lillemose, Andreas Harbsmeier og Karsten Wind Meyhoff  

I kraft af den planetariske krises globale karakter forestiller vi os, at en kanon må gå på to ben: En global kanon med værker fra hele verden og en dansk kanon med danske værker. Den globale kanon vil bestå af værker, der efter bedste skøn har haft og har betydning for den danske kanon – og stadigvæk inspirerer os til at handle og gøre noget ved krisen – og af den årsag har en eviggyldig aktualitet.

For at etablere en dansk kanon for planetarisk litteratur kræver det et grundigt stykke arbejde, vi kun kan skitsere her. En ny kanon kan meget vel vise sig at indeholde nogle af de forfattere, der er kanoniseret i dag. Her drejer det sig måske snarere om at fremhæve andre af deres værker end de ofte påskønnede og mest læste. Når det er sagt, er vi overbeviste om, at det er nødvendigt at tilføje nye forfatterskaber til den eksisterende kanon. I kraft af sagens alvor tror vi også på, at der er behov for flere aktuelle forfatterskaber og spillevende aktører, så der bliver sat fokus på vores verden lige nu. Det betyder så til gengæld, at vi har valgt at nedtone det historiske kriterium i vores liste. Når vi læser listerne, bliver vi pinligt bevidste om vores egne begrænsninger. Vi kan også se, at de europæiske og engelsksprogede forfattere dominerer vores læsning. Det hænger så afgjort sammen med vores egen mangel på udsyn og sproglige begrænsninger. Vi kan derfor kun opfordre til at foreslå forfattere fra andre sprogområder og hjælpe os med at udvide kanonens horisont.

Global:

Robin Wall Kimmerer: Braiding Sweetgrass. Indigenous Wisdom, Scientific Knowledge, and the

Teachings of Plants

Kim Stanley Robinson: The Ministry for the Future

Peter Wohlleben: Træernes hemmelige liv

E.O. Wilson: Half-Earth: Our Planet’s Fight for Life

Donna Haraway: At blive i besværet. At skabe slægt i chthulucæn

Whole Earth Catalogue

Earth First Journal! The radical environmental journal

Ursula K. Le Guin: Ordet for verden er skov

J.G. Ballard: Verden under vand

Rachel Carson: Havet omkring os

Nan Shepherd: Det levende bjerg

Aldo Leopold: A Sand County Almanac

Henry David Thoreau: Walden; eller livet i skovene + Om at vandre

Seattle: Vi er en del af jorden 

Charles Darwin: Arternes Oprindelse

Baruch de Spinoza: Etikken

Frans af Asissi: Solsangen

Lukrets: Om verdens natur

Vergil: Georgica

Lao Tse: Tao Te King. Visdommens bog

Hesiod: Værker og dage

Dansk:

Ny jord 1-5 (tidsskrift)

Mathilde Walter Clark: Det blinde øje

Malte Tellerup: Spræng fabrikken

Shëkufe Tadayoni Heiberg: Nødder

Sofie Isager Ahl: Regeneration. Gensidigt helende praksisser i en ny jordbrugsbevægelse

Josefine Klougart: Alt dette kunne du få

Inger Christensen: Sommerfugledalen

Martin Andersen Nexø: Paradiset

Knud Rasmussen: Myter og Sagn fra Grønland

Karen Michaëlis: Den grønne ø

Johannes V. Jensen: Den lange rejse

Astrid Ehrencron-Kidde: Der hvor skyggerne faldt

Thøger Larsen: Jord

St. St. Blicher: Vestlig profil af den cimbriske halvø

Ludvig Holberg: Niels Klim