Når retten til borgerskab fratages i sproget
Forfatteren Claudia Rankine er en af de store stemmer i den amerikanske samtidslyrik. Hendes nye digtsamling Citizen med undertitlen An American Lyric er hendes femte udgivelse og bogen er netop indstillet til The National Book Awards. Citizen er en forunderlig og sammensat komposition som undersøger, hvorledes vores sprog og vores forestillinger er med til at diskriminere og dæmonisere den sorte krop i det offentlige rum. Den bevæger sig mellem forskellige stilarter, fra kortprosaformen til essayet og over i mere traditionel lyrik. Rankine trækker på en række postkoloniale teoretikere og forfattere som Franz Fanon, Homi K. Bhabha og James Baldwin. Hun skriver en eksperimentel kritisk tekst om Hennessy Youngmans YouTube videoer How to be a Succesful Black Artist og en anden om en tenniskamp mellem Serena Williams og Caroline Wozniacki. Bedst er hun, når hun lader teksterne gå tæt på erindringen og når hun nærmer sig erfaringen af den tavshed, der knytter sig til at være sort krop i USA.
En del af tekststykkerne udformer sig som en slags vidnesbyrd, hvori Citizens subjekt genkalder hverdagslige møder og udveksli