Opstand og dasen
Sein und Zeit er titlen på Hedieggers hovedværk. L'Être et le Néant er Sartres filosofiske magnus opus. Den tyske filosof Peter Sloterdijk har før udgivet værker med titler som Zorn und Zeit og den danskoversat betitlede Masse og foragt, med titelinspiration fra Elias Canettis værk Masse und Macht.
Det ”og”, der kiler sig ind mellem to begreber i samtlige af disse titler, samler således et væld af filosofiske værker under en fælles betitlingstradition. En tradition, som danner modstillingsfigurer af begreber, der trods deres umiddelbare modsætningsforhold indgår i et betydningsfællesskab. Der er altså snarere en betydningsdannende bro mellem fx Væren og og og og og intet, end blot en adskillende kløft; dette er den dialektiske sammenstilling.
I forlængelse af denne filosofiske fagtradition foreligger nu en titel af Peter Sloterdijk, som ligeledes sidestiller to umiddelbart modstridende begreber i et dialektisk forhold: Stress og frihed. Ligesom Sartre pointerede, at væren og intet er to sider af samme sag, viser Sloterdijk i denne nyligt danskoversatte udgivelse, hvordan begreb