Træls. Ret træls.
Det er sådan noget, man aldrig må skrive i en anmeldelse: det var en kamp at komme igennem Iben Mondrups nye roman, Godhavn. Hvorfor? Fordi den er noget, som man heller aldrig må skrive i en anmeldelse: kedelig. Hvorfor? Det vil jeg forsøge at forklare.
Kort fortalt handler Godhavn om tre søskende, Bjørk, Knut og Hilde, der lever med deres forældre i den lille by Godhavn i Vestgrønland, hvor de går i skole, hænger ud med deres venner og nusser med de slædehunde, der hyler ude foran familiehuset om natten. I tre store afsnit fortæller Mondrup om de tre søskendes oplevelser og erfaringer, alle med udgangspunkt i ankomsten til byen efter en lang ferie i hjemlige Danmark, hvor familien oprindelig kommer fra.
De tre søskende er meget forskellige, men deler alle et særligt karaktertræk, idet de længes efter et fast holdepunkt. Bjørk vil enormt gerne have en veninde, der ikke lige pludselige rejser tilbage til Danmark – som hun har prøvet så mange gange før. Knut vil have en kammerat, så han ikke længere føler sig udenfor. Og Hilde vil have det samme, plus en kæreste. Børnene er på hver deres måde søgende og ensomme væsner, der gradvist erkender, at verd
