Den gamle verden slår igen
Det er en dyster grimasse, justitsminister Peter Hummelgaard og miljøminister Magnus Heunicke har fundet frem til lejligheden, da de træder ind på det såkaldte ’doorstep’ ved Miljøministeriet. Anledningen er den Danmarks største miljøkatastrofe i nyere tid, jordskredet ved Nordic Waste, og at firmaets stenrige ejermand er lykkedes med at smutte fra regningen, så skatteborgerne nu må betale gildet. Derfor er den alvorlige mine måske meget passende.
Deres rynkede pander og bedemandsagtige tøjvalg smitter hurtigt den store gruppe af journalister, der ellers har stået og trukket på smilebåndet fordi en journalist fra Ekstra Bladet har performet et slags one-man-show, som tager udgangspunkt i de floskler, vi kan regne med at høre fra ministrene. Floskler er der også nok af, men der er alligevel noget anderledes over dette pressemøde. Ofte stiller ministrene op, fordi de selv skal stå til regnskab for noget. Men i dag skal Heunicke og Hummelgaard først og fremmest agere forarget moralpoliti, og det er milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, Danmarks 6. rigeste mand, som den løftede pegefinger er rettet mod. Fy. I Danmark løber vi ikke fra regningen.
Det virker ironisk. E